Efter 4 dage på Mødestedet sidder jeg nu her og er lykkelig over ikke at have begået flere bommerter end min første med håndtrykket... I det mindste ikke hvad jeg selv ved af!

Dagene er delt op således at kvinderne kan komme indtil 3, og bagefter kommer mændende - mændene er langt lettere at navigere imellem og kommunikere med for mig end kvinderne, og det er helt tydeligt at mærke på både kvinder og mænd, at de næsten alle kommer fra lande med skarp kønsopdeling.

Det betyder dog ikke at de på nogen måde minder om hinanden! Alle har en helt unik historie, og en endnu mere unik personlighed. Et godt eksempel er Sadullah, en ældre tyrkisk mand der har et bestemt emne hver dag, han helst holder sig inde for. Første dag handlede det om hvordan danskerne var smørkapitalister (et udtryk han fandt på da han ikke fik lov til at åbne sin tredje pakke kærgården), og om at hans kone var "kaput" - et ord han bruger så meget at det kan være svært at hitte ud af hvad han mener med det (død var hun i hvert fald ikke). Næste dag var det noget om hvor dygtige danskere var i forhold til tyrkere, og tredje dag var det islam der var "kaput" - noget han begrundede med at "aldrig kommer mere end 3 mennesker i moskeen" - og jeg som troede den danske folkekirke var i medlemskrise!

I dag sad han bare og brokkede sig lidt over at han var tyk, og ikke særligt dygtig. Han forlod lokalet med ordene "Jeg er kaput, jeg går hen og sover i moskeen". Det er nok det sidste jeg får set til ham, men jeg håber det ikke...

Frygt og forkerte håndtryk...

Nu har jeg sammen med Anna tilbragt et par dage på "Mødestedet", og aldrig har jeg oplevet at møde så mange spændende og vidt forskellige mennesker på så kort tid...
Efter at have hilst på de faste medarbejdere, Thyra, Inger og Elna, møder jeg den første "gæst" som de kalder det.
Det er en ældre tyrkisk kvinde, der kun forstår ganske lidt dansk, og ikke noget engelsk. Jeg fik fortalt at hun lige havde fået afslag på en ansøgning til arbejde, fordi de mente hun var inhabil - dog havde hun også lige fået afslag på pension, da hun åbenbart er for tyk (!?) til dét.
Jeg præsenterede mig selv som Martin - det forstod hun ikke. Så pegede jeg på mig selv, smilede, og sagde tydeligt "Mar-tin". Hun rystede på hovedet og sagde "igg fhorsthå".
Og da blev jeg skræmt - med ét gik det op for mig hvor stor en udfordring det her kunne blive - det virkede allerede nærmest fuldstændigt uoverskueligt og jeg så for mit indre blik hvordan jeg ville blive sat til at passe på 20 gamle kvinder fra mellemøsten, der intet forstod af hvad jeg sagde eller gjorde.

Da var det jeg blev spurgt om jeg ville med ned og sætte mødestedets skilt ud på gaden (mødestedet ligger på 3. sal og trapperne er meget hårde at gå op ad). Jeg var lykkelig over at få et overskueligt sted at starte mit arbejde så skyndte mig at komme ned af trappen sammen med Anna og Thyra. I døren mødte vi en muslimsk kvinde som var på vej ind. Jeg smilede og gav hende hånden, fast besluttet på at gøre et godt indtryk, så vi kunne få opbygget et tillidsforhold. Hendes hånd var noget svag, kunne jeg mærke.
På vejen ned af trappen fortalte Thyra mig så, at selvom nogle af kvinderne ikke havde noget imod det, synes mange af dem det er upassende at give hånd til en mand - så vidt med det gode indtryk...

Global hvad?

Nu er kurset for længst slut, og jeg går rundt herhjemme og spekulerer over hvad de næste uge vil bringe. Jeg skal sammen med min med-globale iværksætter (hvis man da kan kalde det det?) Anna til KBH og arbejde på "Mødestedet" - et samlingspunkt for socialt udsatte, især muslimer, der drives af frivillige...

Det er så det jeg ved - ellers er jeg faktisk, selvom min ansættelse formelt begyndte den 1. august, noget i tvivl om hvad det overhovedet vil indebære for mig at være global iværksætter! Det er svært at forestille noget så anderledes når man hele sit liv aldrig rigtig har oplevet andet end skolen og hjemmet... Forhåbentlig vil næste uge give mig en idé om, hvad der venter...

Egypten - det Afrikanske paradis?

Efter 7 lange dage lakker kurset her på Diakonhøjskolen så småt mod enden. Vi har hørt oplæg efter oplæg efter oplæg efter... Ja - der har i hvert fald været mange! Og vi har spist! Der er kage og frugt 4 gange om dagen og særdeles solide danske måltider 3 gange... I hvert fald - i aften står den på grillmad og hygge, noget alle ser frem til efter det tætpakkede program!

For os Globale Iværksættere er mange af de ting vi hører om her på kurset der er mindre aktuelt - hvad man godt kan være glad for! Det betyder nemlig at vi hverken skal bekymre os om malaria og orme, der kravler ind gennem fødderne og spiser én indefra (det er rigtigt nok - de findes!), eller, for den sags skyld, ekstremt ringe toiletforhold!

På mange måder virker Egypten med sin udviklede økonomi og mellemøstlige kultur faktisk som lidt af et fristed på det enorme kontinent. For tiden omhandler vores værste spekulationer om maden vi skal have at spise dernede mon smager godt nok...

Breaking News!

Bloggen er blevet undersøgt af førende professorer på emnet, og det er erklæret at den på ingen måde er falsk! Fra nu af vil den kun indeholde seriøse historier om forløbet op til min rejse til Egypten d. 16 september og selvfølgelig også historier direkte derfra! Jeg skal sørge for også at uploade en masse billeder og, hvis det bliver muligt, videoer!

My very first indlæg!

Hej fans! I dag starter jeg med min blog, som sikkert er falsk, da det bare er en prøve! :)