Efter 7 lange dage lakker kurset her på Diakonhøjskolen så småt mod enden. Vi har hørt oplæg efter oplæg efter oplæg efter... Ja - der har i hvert fald været mange! Og vi har spist! Der er kage og frugt 4 gange om dagen og særdeles solide danske måltider 3 gange... I hvert fald - i aften står den på grillmad og hygge, noget alle ser frem til efter det tætpakkede program!
For os Globale Iværksættere er mange af de ting vi hører om her på kurset der er mindre aktuelt - hvad man godt kan være glad for! Det betyder nemlig at vi hverken skal bekymre os om malaria og orme, der kravler ind gennem fødderne og spiser én indefra (det er rigtigt nok - de findes!), eller, for den sags skyld, ekstremt ringe toiletforhold!
På mange måder virker Egypten med sin udviklede økonomi og mellemøstlige kultur faktisk som lidt af et fristed på det enorme kontinent. For tiden omhandler vores værste spekulationer om maden vi skal have at spise dernede mon smager godt nok...
fredag den 7. august 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar